Årsmødet 2009

Arnt Jensen pokalen

 

Når vi snakker meget om foreningsudvikling, og hvor vigtig det er for os alle og hele samfundet, at foreningerne udvikler sig og er omdrejningspunkt for rigtig mange børn, unge, voksne og ældre, rettede vi blikket med en forening som gør det godt.

Da vi så efterfølgende snakkede om at Arnt Jensen pokalen skulle gå til en forening, faldt vores blik hurtig på Særslev skytteforening.
I præger og sætter standarder for foreningslivet rundt i hele landet.
Det er endda det at i har over 200 medlemmer men når man lige graver et spadestik dybere, så er de utrolig aktive og mange af dem er utrolig dygtige.

Hvordan skaber man en foreninger hvor der skydes næsten 2000 kapskydninger pr år, hvor man kan stille med 20 hold i puljeskydninger og hvor man kan stille med 13 hold til den landsdækkende SK skydning.
Hvor man deltager med mange skytter i alle mulige discipliner, rundt i store dele af landet, hvor man ikke nøjes med at være mange, man tager også godt for sig af titlerne.
Hvordan kan man holde sin skytteforening åben mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og så i mange weekender, det tror jeg der er mange foreninger der gerne vil have opskriften på.
Hvordan formår man at fastholde et kæmpe sammenhold, der består af alle aldre, skytter der har deltaget i stævner over det meste af verden og vundet næsten alle trofæer i Danmark, samtidig med at man plejer og udfordre den store bredde.
Hvordan kan man samle 90 mennesker til juleafslutning og hvordan kan man bygge en ny 50 meter bane næsten udelukkende på frivillig basis, samtidig med at man prøver at fastholde aktiviteten, ved at låne sig ind på 2 fremmede baner.
Foreningen er i avisen med resultater og ikke mindst historier ret tit, også i fjernsynet kommer af og til indslag.

 

Vi er rigtig mange der snakker om det.
Her har vi en forening der bare gør det.
Hvordan gør i det, kan vi så spørge Formanden Anders Buch om.
Hvis du vil være rar at komme herop for at modtage Arnt Jensen pokalen.

Det er forbundet med en ret stor præstige at modtage Arnt Jensen pokalen og jeg er sikker på at i vil bruge anledningen til, både at fejre det og til at give skulderklap til en hel flok af jeres medlemmer som yder en kæmpe indsats i hverdagen

For med den indsats kan det ikke bare være Tordenskjolds soldater. I må have mange rigtige og gode soldater.

Vil du hilse alle hjemme i din forening og sige tak fra DDS

Tillykke